Hvilke aktiviteter er vigtige for, at alle elever og kursister får en god start på uddannelsen? Hvordan kan skoler selv udvikle nye tiltag og organisere det effektivt?
Den Gode Skolestart er et inspirationskatalog med tiltag og råd med input fra 300 ledere på erhvervs-og gymnasiale uddannelser fra hele landet. Tiltagene følger de fem temaer i dialogredskabet Temahjulet, der kan bruges til at udvikle nye tiltag for den gode velkomst hhv. praktisk, kulturelt, socialt, personligt og fagligt.
Hvert tema er inddelt i tre faser hhv. den første skoledag, de første 14 dage og efter 14 dage. Samlet set er fokus på den del af studierejsen, som nogle kalder onboarding-fasen i modsætning til pre-boarding (før skolestart). Download kataloget her og tilpas til dine egne tiltag.