EN

SPS-konferencen 2025

Vi glæder os til afholde dette års SPS-konference på Hotel Nyborg Strand d. 30. september 2025 – tilmeld dig nu!

Programmet til SPSkonf25 er klappet og klart, og det er pakket med faglige oplæg og praksisnære workshops.

Til sidste års SPS-konference var ventelisten lang, og mange nåede ikke at få en af de 500 pladser – skynd dig derfor at sikre din billet, før det er for sent.

Se priser og køb din billet her

Tilmeldingsfrist: 31. maj

 

PROGRAM FOR DAGEN

08:30 Ankomst, registrering og morgenmad 

09:45 Velkomst og introduktion

09:55 Relationskompetence og inklusion v. Louise Klinge

10:30 Workshops - formiddag

12:00 Frokost

13:00 Workshops - eftermiddag

14:45 Mød kolleger, udstillere og vinder af SPS-prisen 2025

16:00 Tak for i dag

 

WORKSHOPS - Formiddag kl. 10:30-12

INDIVIDUELLE SAMTALER | Kognitive og anerkendende metoder

v/ Lene Metner, Aut. psykolog og adm. direktør | PsykologCentret 

Få samtaleteknikker og redskaber til støttesamtaler med elever og studerende. Med afsæt i KRAP får du metoder til at hjælpe de unge med at aktivere deres ressourcer, finde retning og se handlemuligheder.

 

ORDBLINDHED | Strategier til skriveprocessen

v/ Signe Skøt, koordinator af Læse- SkriveCentret | HF & VUC København Syd

Hvordan kan vi effektivt støtte ordblinde elever i deres skriveproces? Få metoder til at styrke elevernes skriftlighed, fx gennem stilladsering, modeltekster og skriveskabeloner.

 

SPS-ADMIN | Nyheder og dialog med STUK

v/ Kia S. Borggaard, kontorchef, Lisa Folmer Wessman, teamleder & Lea Bergstedt, teamleder i SPS-kontoret | STUK

Hvad rører sig på SPS-området, og hvordan påvirker det din praksis? Hør nyt fra STUK om SPS-ordningen, sagsbehandling og stil spørgsmål til STUKs SPS-kontor.

 

LÆRING MED FØLELSER | Neuroaffektive metoder som læringsstrategi

v/ Carina Vallentin Degn, adjunkt, psykoterapeut MPF og neuroaffektiv supervisor, cand.mag. i audiologopædi | Professionshøjskolen Absalon

Få metoder til at booste elevernes læring gennem neuroaffektive tilgange. Det handler om følelser, motivation og tryghed i både undervisning og vejledning.

 

OPLÆRING | At støtte SOSU-elever på tværs af skole, kommuner mv.

v / Inge Almvig, Uddannelseskonsulent, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune & Karin Saaby, underviser og studiestøttegiver, SOSU Østjylland

Hvordan hjælper man SOSU-elever godt igennem uddannelsen?  Hør, hvordan Aarhus Kommune og SOSU Østjylland arbejder tæt sammen om at støtte elever i både skole og oplæring.

 

ORGANISERING | Koordinering og ledelse af SPS på uddannelsen

Kommer senere

 

------------------------------------------------------------

 

WORKSHOPS - Eftermiddag kl. 13-14:30

SÅRBARE HJERNER | Strategier til inkluderende læringsmiljøer

v/ Mikkel Gade, lektor, læsevejleder og SPS-koordinator | Aalborg Katedralskole 

Hvordan kan vi tilrettelægge undervisning til gavn for alle elever - også dem med sårbare hjerner? Få indsigt i, hvordan elever med kognitive vanskeligheder lærer og metoder til en mere inkluderende undervisning. 

 

ADHD | Styrket selvforståelse og trivsel med SPS på hold

v/ Tine Krista Hedegaard, fagchef og programleder på voksenområdet | ADHD-foreningen

Få inspiration til kollektiv støtte af elever og studerende med ADHD. Hør om ADHD-foreningens forløb til SPS på hold med temaer som organisering, relationer og energibalance.

 

ORDBLINDHED | LST og ordblindevenlig undervisning

v/ Mikael Stensgaard Nielsen, læsekonsulent | Kompetencecenter for Læsning

Med afsæt i aktuel viden om ordblindhed og læse-skriveteknologi, får du didaktiske greb til en ordblindevenlig undervisning, der fremmer ordblinde elevers deltagelse og motivation.

 

OPLÆRING | Samarbejdet om SPS på lærepladsen

v/ Stine Dahlerup, SPS-koordinator, EUC Sjælland m.fl. 

Hvordan organiserer vi SPS i oplæring? Hør tre skolers erfaringer og gode råd om SPS-samarbejdet med virksomheder. Workshoppen giver god rum til videndeling og dialog mellem deltagerne. 

 

TALBLINDHED | Støtte af elever med matematikvanskeligheder i praksis

v/ Bibbi Visby, underviser, matematikvejleder og SPS | Tietgenskolen

Hvordan spotter man en elev eller studerende med talblindhed? Og hvordan kan du som vejleder eller underviser bedst støtte i praksis? Få indblik i elevcases og værktøjer til støtte af talblinde elever.

 

SPS-ADMIN | Nyheder og dialog med STUK (Gentaget fra formiddag)

v/ Kia S. Borggaard, kontorchef, Lisa Folmer Wessman, teamleder & Lea Bergstedt, teamleder i SPS-kontoret | STUK

Hvad rører sig på SPS-området, og hvordan påvirker det din praksis? Hør nyt fra STUK om SPS-ordningen, sagsbehandling og stil spørgsmål til STUKs SPS-kontor.

 

 

Læs om sidste års konference: #SPSkonf24

Køb din billet her

Tilmeldingsfrist: 31. maj