EN

HF-elever i mini-praktik med byen som klasserum

En gruppe af 10 organisationer er gået sammen i en ny type praktikforløb for HF-elever på HF & VUC København Syd. Målet er at afprøve en anderledes tilgang til at styrke elevernes oplevelse af læring, øvelse i medborgerskab og det at være med til at gøre en forskel - med byen som klasseværelse.

Som første pilotprojekt afprøves indsatsen med ca. 30 HF-elever i Hvidovre. Forløbet foregår over 6 uger i efteråret 2020, hvor eleverne skal i en ugentlig 3-timers mini-praktik i grupper af 2-4 elever pr. praktiksted. Elever og praktiksteder sættes sammen ud fra undervisernes samlede vurdering af elevernes interesser og erfaringer, samt praktikstedets ønsker og typer af opgaver.

Elevernes oplevelser fra praktikken vil løbende blive inddraget i undervisningen. Og efter forløbet skal de vælge fagpakker og dermed retning for deres videre uddannelser.

Projektet er udviklet af HF & VUC København Syd og Raido, og afprøves i samarbejde med otte praktikpartnere på tværs af den offentlige, private og civile sektor. 

 

 

“Medborgerskab og engagement er centralt i vores arbejde med eleverne, og vi er glade for her at kunne afprøve en anderledes tilgang i samarbejde med Raido og de 8 praktikpartnere. Vores håb er, at projektet vil give eleverne ny viden, inspiration og tættere relationer til omverdenen”

- Peter Zinckernagel, Rektor, KBH SYD 

 

Kontakt for mere info

DESIGN NYE INDSATSER MED RAIDO

Vi søger uddannelsesinstitutioner for unge og unge voksne, der i samarbejde med Raido vil gå nye veje for at mindske frafald

JEG ER INTERESSERET

Inspirationen til indsatsen kom fra en skole i New York. Fokus er på at skabe nye relationer og små successoplevelser for eleverne.

Steffen Thybo Drostgaard, Direktør, Raido

FØLG MED PÅ REJSEN

Hold dig opdateret med de seneste nyheder igennem vores nyhedsbrev - vi sender en ugentlig update, der er relevant for dig og dine nyhedsbehov.

TILMELD NYHEDSBREV